tandhjul

Lea skruede den sidste skrue på plads. det kunne enhver robot gøre. bare ikke lige så godt. hun rettede sig op og strøg håret væk fra ansigtet. uden at hun bemærkede det, satte handsken en lang sort streg i hendes pande. beskyttelsesbrillerne hang som altid nede om halsen på hende. hun smed handskerne fra sig og vendte scooteren rundt. den var tung, men hun var stærk. nu kunne den flyve igen. og mere til, men det holdt hun mund med. hun stillede den op af væggen og gik over og smækkede døren op. det regnede, så vippeporten var lukket. hun trådte ud og stod et øjeblik i læ af taget, før hun begyndte at gå ned af gaden.

Green fløj igennem byen med en kæmpe fart.
En politimand skulle til at stoppe ham men en af hans kollegaer stoppede den unge kadet med ordende "Det er chefens søn, han er lidt vild, men mege tvellidt, blandt folk".
Green smilte da han drejede ind ad en sidegade.
Han drjede igen, og igen, og en gang mere.
Først da opdagede han hvor han var, slumkvarteret.
Green knurrede og stoppede moteren på den yderst moderne luftscooter.
Han trykkede på holegpssen tændknap men den ville ikke tænde.
Han trykkede et par gange uden resultat.
"Møg" mumlede han.
Han prøvede at tænde moten, men også den var i strejke.
Han skulle lige til at trække sin mobil frem, for at ringe til sin far, men kom på bedre tanker.
Hvis faren skulle komme og hente ham i slumkvarteret, ville han jo selvfølgelig opdage at han havde været der, og det ville nok komme til at koste et par ugers stueererst.
Green sukkede og steg af scooteren.
Så begynde han at trække den hen ad jorden, den svævede ikke engang, selv ikke svæveanlægget virkede.
*Jeg bliver gennemblødt* tænkte han surt.

Lea slentrede ned af den stille gade. hun drejede om hjørnet og fik øje på den fremmede dreng. hvorfor stod han dog der i regnen? hun slentrede forbi ham, men stoppede så og vendte sig om.
"wow!"
næsten hviskede hun og stirrede på hans scooter.
"hvor er den fed! Aerocar... en.. en Rick Manso?"
hun gik rn runde omkring ham og så så på ham.
"hvordan i alverden har du skaffet den?"

"Jeg har gode kontakter" sagde han. Det ville nok ikke være så smart at røbe at han var guvenørens søn i et område som dette.
"Ved du hvor der ligger en mekaniker?" spurgte han så "det hele brød sammen".
Han trak på skuldrene "Mekanikeren skulle helst være god, det er en ret fed Scooter.
Ikkke nok emd at det var en Rick Manso, den var også specialdesignet.
Dette va rmuligvis ikke lige umiddelbart til at se, men den kunne køre hurtigere end langt de fleste andre scootere her i byen, og den kunne accelere fra 0 til 500 km/t på under 5 sekunder.

"selvfølgelig gør jeg det"
sagde hun roligt og blev pludselig pinligt opmærksom på en anden sort streg ned over sin næse. hun så ned af sig selv og opdagede til sin ærgrelse, at hendes grå trøje var plettet af olie og snavs.
"Denne vej..."
sagde hun og vendte rundt.
"min morfar har reservedele, hvis den er helt ødelagt..."
hun kastede et skjult blik på ham og undrede sig igen over, hvad en dreng som ham lavede i denne del af byen. det ville have været bedre for ham, om han holdt sig på hovedsporene. det var i det mindste sikkert.

Green sukkede træt og skjulte sine pistoler bag kappen.
Så tog han hårdt fat i scooterens styr og begyndte af trække den hen ad jorden "Hvad er dit navn?" spurgte han så.
Hun så egentlig okay ud, selvom hun lignede en der havde rullet sig i rendestenen.

"Lea.."
Hun spyttede sit tyggegummi ud og tværede det ud med skoen, selv om alle vidste, at der var bøder til 'vejsvin'
"og dig?"
hun gnuppede sin næse uden og det lykkedes hende at tvære stregen ud i hele hovedet.
"arh for fanden da!"
mumlede hun, da hun bemærkede olien på sine hænder.

"Jack" sagde han langsomt mens han betragtede hende da hun spyttede sit tyggegummi ud, hun skulle bare vide hvem hans far var.
Men på den anden side....han var jo heller ikke ligefrem den mest lovhåndhævende person i Rankan.
Navnet Jack, var ligesom bare kommet til ham, hun skulle ihvertfald helst ikke vide hvem han var, så dæknavn var nok ikke nogen ringe ide, Green var ikke det mest normale navn.

"hm.. okay Jack..."
hun standsede, hvor det store snavsede og ret forældede display vistede 'Aeroscience.'
"vippeporten..."
sagde hun til sig selv og smuttede ind gennem den lille lidt skæve dør. et øjeblik efter vippede hun porten op og smilede til ham. værkstedet lignede et bombekrater, men det var sådan hun og hendes morfar, Gabriel Vincent, havde det bedst.

Green kiggede på det beskidte værksted.
Han stod et øjeblik lamslået.
Han havde aldrig set noget der så sådan ud før.
Værkstedet i palæet var stort og flot, og der var næstenaltid mindts ti mand der løb rundt og reparerede ting.
Green blinkede og lod som om alt var normalt for ham.
Så slæbte han den tunge scooter ind gennem porten og stillede den foran hende.
Han satte sig på den med et suk.

hun havde haft hovedet nede i en stor kasse med værktøj, og da hun rettede sig op og så, at han havde sat sig på scooteren, mærkede hun rødmen stige op i kinderne. ikke, fordi han så sød ud. nærmere fordi han ikke havde fattet, at hun var mekanikeren.
"hva venter du på?"
spurgte hun en anelse surt.

"At du henter mekanikeren, selvfølgelig" Green kiggede på hende "jeg ved jo ikke hvor han sidder og drikker sin kaffe henne".
Hvad mon hun mente? Hvad skulle han da ellers vente på?
Han strøg en hånd hen over scooterens styr, stadig med blikket rettet mod den beskdite pige. Måske hun hjalp mekanikeren?

"han?"
spurgte hun og hævede øjenbrynene.
"har jeg sagt, det er en mand?"
spurgte hun.
"jeg kan oplyse, at hun ikke plejer at blive glad for den tankegang... men det kan da også være, at du hellere vil tale med hendes morfar?"
hun hævede hagen en anelse. denne Jack var tydeligvis vandt til mere luksus.

Green måtte undetrykke et smil.
Var hun mekaniker? Wow.
Han lo "Sig til hende at jeg er meget ked af minfirkantede tankegang, og at jeg hellere end gerne vil se hende arbjede".
Han smilte til pigen og rejste sig op.
Hun så virkelig ikke ud til at være en dag over 17, det var flot hvis hun allerede kunne reparere en Rick Manso.
Green kunne heller ikke få ud af sit hoved at en mekaniker kunne se godt ud, for ham var en mekaniker bare en der reparerede din smadrede scooter og forvandt igen.

Hun smilede tilbage og bøjede sig ned. med en særligmonteret tang skruede hun pladen, der beskyttede motor og svævelegme, af og lagde den forsigtigt fra sig. det var som at kigge ned i et levende væsen. slanger og tandhjul. hun stirrede forbløffet derned.
"brintdrev? men også solenergi... hvor stærkt ka den lige køre?"
hun pillede en stor kasse ud og kiggede ned i den.
"hm."

"Øhm.." sagde Green langsomt "lad os nøjes emd at sige, ret stærkt".
Han lænte sig tilbage og kigged epå hende og sin dejlige luftscooter.
Han brød sig ikke emge tom at hun skulle se alt hvad der var af sager i hans motor, men hellere det end at den ikkke kunne blvie repareret.

"det lyder spændende..."
hun satte kassen tilbage og holdt en lille planlægger ind i et lille mellemrum. hun kiggede lidt på billedet og gik så over til en kasse med forskellige motordele, der var blevet tilovers. hun roede lidt og fandt hvad hun ledte efter.
"en af lodningerne på en vital printplade er brændt sammen..."
sagde hun bestemt.

Green nikkede langsomt "Hvad vil det koste at få en ny? Og hvor lang tid vil der gå før, det kan være repareret?".
Green viste det ikke, men han var imponeret, hun havde set det meget hurtigt, og hans motor var ikke ligefrem den letteste at gå til.

hun viftede med en printplade fra kassen.
"du kan bruge denne midlertidigt..."
han kunne bruge den fremover, hvis det skulle være, men hun håbede, han var glad for de små initialer på den originale plade. så var han jo næsten nødt til at komme tilbage.. med mindre han havde en andne fast mekaniker. hun bøjede sig igen over scooteren og begyndte at pille skruer og bolte ud. sammenføjningerne lignede ikke noget, hun havde set før.

((springer lige i tiden til den er færdig))

Green sad lidt og betragtede hendes arbejde.
Da hun var færdig smilte han.
"Det må jeg give dig..." sagde han langsomt.
Så rakte han hende et stykke parpir "Ring til mig, hvis du mener der er noget jeg bør vide, eller hvis du bare vil snakke" han blinkede til hende og satte sig op på scooteren "Jeg er forresten guvenørens søn Green Leak".
Da han havde sagtt det sidste ord, gassede han op og drønede ud i den våde aften.

hun stirrede tomt på papiret. åbnede munden og lukkede den igen. så kiggede hun bare efter lyset, der allerede var forsvundet. en let kuldegysning løb ned over hendes ryg. hun havde lyst til at styrte efter ham og hive ham af scooteren og anklage ham som løgner, men samtidig havde hun lyst til at springe ind på en af de store infobaser og finde ud af alt om ham. hun følte sig lidt dum og lidt smigret, som hun stod der med hans printplade i den ene hånd og kortet med nummeret i den anden.

Green lo da han trykkede sin holegps op og opdagede at han var mindre end en kilometer fra palæet.
"Hej igen gutter" råbte han da han kørte forbi de to politimænd han havde kørt forbi tidligere på dagen.
Mens han kørte tænkte han på en pige.
En pige med sort hår og en vital del af hans scooter i hånden.

//out//

Lea tørrede sine hænder i et beskidt håndklæde og gik ind i baglokalet. det var snusket som bare pokker. hun ville gerne have boet oppe i højderne. set de gigantiske himmelskibe suse forbi hvert øjeblik, det skulle være. men nu boede de altså her. fem rum på de to nederste etager i et mellemhøjt hus. og to af rummene gik til værkstedet. Gabriel vincent sad og sluprede kaffe. ((det er hendes morfar... han ligner morfar fra Den amerikanske drage.. xD alternativ underholdning lørdag morgen...)) han nikkede til hende og læste videre på avisdisplayet. en lille film kørte i et hjørne af siden. hun smuttede op på sit værelse. det var vildt rodet og varmen slog hende i møde. det var Vincent.
"mine led.."
klagede han med sin let rustne stemme, da hun svedende åbnede vinduesmarkiserne. glaspanelerne gled let til side og kulden strømmede ind. Lea lagde printpladen og nummeret fra sig og smed sig på sin seng.
"du ved godt, at du er helt sort i hovedet ikke?"
spurgte robotten tænksomt og kiggede på pladen.
"nej slet ikke.."
sagde hun ironisk og lukkede øjnene.
//out//