simpelt

Chad sad med den lille bærbare pc opslået foran sig. uden for strøg de sølvgrå himmelskibe og aeroscootere forbi. servetricen, en vældig sød robot havde serveret den lille kop kaffe, og han havde betalt med det falske kort under navnet Theodor Baker. han surfede lidt rundt på Aerocars hjemmeside og loggede så på netværket. han snød sikkerhedstjekket og klikkede lidt rundt. de nye himmelskibe så virkelig godt ud, men deres tyverrisikring var alt for lav. han ville kun skulle bruge ti sekunder på at bryde det indviklede net af koder. men det var ikke det, han var kommet for. han tjekkede ind på den medarbejder, som han havde fået besked på og plantede et par nye detaljer. det så meget bedre ud. man skulle ikke ligge sig ud med hans bande. det burde denne medarbejder heller ikke have gjort. sikkerhedstjenesten ville nok finde de nye sandheder værd at kigge nærmere på. og her på caféen var han næsten urørlig. ingen ville kunne spore ham. han var jo et geni. han bestilte endnu en kaffe.

Yamanagi kom gående. han var ikek lbevet set, og han havde holdt sig så godt han kunen under jorden, men han vilel lige have en smule luft, og se verdenen, som han kender den og være på cafe. Han kom så over til et bord lige ved siden af chad efter at han havde købt noget rent vand, det trængte han virkelig til. han kunen se at Chad var på arocar og gøre noget på hjemmesiden, men han sagde intet, for han skulel ikke tale for højt om havd Chad burde gøre for ah nvar jo ikek særlig uskyldig selv.

"Det så du ikke!"
informerede Chad vredt og truende og drejede den lette toutchschre en smule, så hans filer blev usynlige for den nyankommende. ingen skulle stikke næsen i hans sager. ellers endte de hurtigt med spywaresystemer og virusser i alt deres grej. det kunne let ruinere en hel husstand, hvis der gik noget galt, for regningerne endte altid med at være skyhøje for ingenting.

"bare rolig, jeg taler ikke for højt for det vil bare gøre situationen værre ligenu" sagde Yamanagi roligt til ham. Han åbnede den ene lomem og viste hurtigt Chad at han havde en pistol på sig. han sagde så "lige nu er jeg lidt i en knibe, så jeg siger intet, hvis du ikek siger nået"
Det var så lavt at kun Chad kunen høre det.

"Jeg taler ikke ofte..."
sagde Chad langsomt og viste en lille lasergun frem. den anden skulle ikke tro, at han var noget. Men på den anden side, var det godt ikke at være alene. han kunne sagtens tages for en almindelig medarbejder, der bare loggede på, men den anden var nok klar over, at det han gjorde var langt farligere.

"kan jeg forstå" sgde Yamanagi til ham. Han tog et stykke pair og begyndte at tegne og skrive instruktionerne dertil. Det var en anden version af den nøjagtig samme lasergun som Chad havde

Chad så ham over skulderen.
"det er du skrap til.."
indrømmede han anerkendende.
"det er en forældet model, men det er den bedste, de har lavet indtil nu. de nye er elendige..."
han bøjede sig sammen om sin kop kaffe og tog en tår til. så rettede han sig op igen og studerede manden.

"jeg er tidligerer CUV, og jeg kunen faktisk godt bruge en med dine evner, som programmør, så skal jeg nok opdaterer det du har brug for" sagde Yamanagi. Han havde fundet en som kunen skaffe ham information om hvordan han kunen rense sit navn, og flygte fra dem som hans hjerne og våben.




((CUV= chef for udvikling af våben))

Dean gik ind på cafeen.
De havde efterhånden været mange steder nu.
Men Dean måtte finde ham, Chad, hed han.
Dean havde ganske enkelt fundet ud af hvilken banden Chad arbejdede for, fundet ud af hvilke opgaver han sandsynligvis ville få, og så kørt rundt til de stede rhvor det ville være logisk at udføre dem fra.
Dean bestilte en kop the og satte sig på en barstol.
Da han havde overbevist damen der stod i baren om at han ikke ledte efter sin mor, begyndte han at kigge rundt i cafeen.
Og der sad han, han passede perfekt til beskrivelsen.
Dean rejste sig, tog sin the og gik ned til bordet hvor der sad to mænd.
"Jeg søger en Chad Mort" sagde Dean helt roligt.
Han tog en slurk the og kiggede direkte på Chad.
Ronk stod diskret med udsyn til bordet.

Yamanagi opførte sig så normalt som han ville. Hnategnede stadig viderer på sit våben. han ville ikek opdages af Dean, hvilket han sikekrt blev, for at være den forsvundne, eftersøgte og tidligerer CUV. Han vidste jo at han blev det, men han kunen håbe. han tegnede bare viderer, på en nyerer version af den pistol Chad havde.

Chad hævede et øjenbryn og gengældte drengens blik. Han grundede et øjeblik over spørgsmålet, før han rakte drengen sit idkort. Theodor Baker - 27 år - bolig i Serrak - IT-medarbejder for Aerocar.
"Chad Mort findes ikke..."
sagde han kort og studerede den mand, der øjensynligt holdt øje med dem. han tog en tår af sin kaffe, som om drengen ikke ragede ham det fjerneste. alligevel måtte han indrømme, at det skræmte ham let, at drengen kendte det navn. men han havde brugt det længe. snart ville han lægge banden bag sig og finde en ny gruppe og en ny identitet.
"Mit navn er, som du kan se Theo fra nu af..."
han satte koppen fra sig og lukkede sin pc sammen.
"forstået?"

"Hm bortset fra at det ikke passer.." Dean smilede sit ulvesmil "Chad, vi er...på samme sidfe af loven og jeg regner med at din ven også er det".
Først da opdagede Dean hvem det var.
Han havd enæstena ltid øjnene med sig og bemærkede de mindste ting "jamen er det ikke Yamanagi?" sagde han så "ham kan der sdikkert også blive brug for i min plan, de tvil faktisk gøre det en del nemmere".
Dean justerede lynhurtigt sin allerede færdiglavede plan i hovedet "jeg har et job til dig og din ven Chad" Dean drak en slurk the og så egentlig meget fredelig ud "og ingen kommentarer om min alder".

"Jeg sagde, at jeg hedder Theo... Jeg ved nemmelig ikke, hvor jeg har lagt det andet ID.."
det sidste kom lidt tænksomt. Før han talte igen drak han sin kaffe færdig og satte koppen hårdt fra sig. Han nyste og krængede masken op over underansigtet, hvorefter han trak lidt i den, så den sad rigtigt. han havde stor lyst til at spørge om drengen havde brug for en babysitter, men han havde ikke lyst til at starte en eventuel ildkamp mod en mindreårig.
"og det job er...?"

"det vil jeg også gerne hører, men du ved så også at jeg ikke er den som vil hjælpe dig med noget hvis det handler om noget som ka nsakder alt for mange, slev hvis jeg mister livet, vil du ikke få særlig meget hjælp men hvad er det job så" sagde Yamanagi til Dean og drak så noget vand

"Det var underligt" sagde Dean langsomt "jeg sagde godt nok at jeg ikke ville høre kommentarer om min alder, men de kommer næsten altid væltende alligevel, nå..".
Dean studere sine negle, inden han atter vendte blikket mod Chad og Yamanagi.
"Det går i store træk ud på en kidnapning" Dean havde sat sig ned og dæmpet stemmen "nærmere betegnet en kidnapning af guvenørens søn, Green Leak".
Dean kiggede rundt, som for at sikre sig at de forstod inden han fortsatte: "Du" han kigegde over mod Chad "skal hacke byvagtcentralen og slå alle deres våben fra midlertidigt".
Dean tog en slurk the "Paladsgardens våben kan ikke slåes fra, men bybetjentene kan blvie sat midlertidigt ud af spillet" Dean smilte sit ulvesmil "du" han pegede over mod våbendesigneren "skal designe et våben, der vil være passende til at kidnappe guvenørens søn, tænk på at han sikkert er bevogtet".
Dean lænte sig tilbage og kiggede på de to, de behøvede ikke at få alle detaljerne, en plan kunne stå og falde med at kun han vidste hvad den gik ud på, i detaljerne "manden der skal stå for selve kidnapningen er parat".
Deans bodyguard var som skabt til opgaven.

Green Leak!? Det var da noget nyt, eller måske ikke. måske var knægten kvikkere end han så ud, hvilket ikke sagde så meget. indvendigt morede Chad sig over sin egen sarkasme. men det var faktisk muligt at hacke sig ind på våbnene. han skulle bare ind i CUV's hovedkvarter, og det kunne ikke være så svært. han havde et lager af forskellige 'persoligheder', som han ofte opdaterede. Theo ville nok være aktuel.
"Og hvor skal du så være under aktionen?"
Spurgte Chad og gned sin næse. han kunne mærke, at der var noget med pels i nærheden. han skævede til en dame ved det nærmeste bord. den tykke syntetiske mink om hendes hals fik hans øjne til at blive røde på et øjeblik. irritationen overvældede ham, før han fik hold på sig selv.

"Bag en skærm" sagde Dean "i medbringer et lille svæekamera, der flyver rundt, jeg holder øje".
Han kiggede på Chad, måske havde fyren allerede opdaget det, men en del af planen var at han skulle tage med bodyguarden, nogen skulle jo find elåsen til portene der førte til palæet.

"undskyld mig, men jeg vil ikke i berøring med noget farligt stof... så hvorfor sige I?"
Chad stirrede ondt på kvinden, der var begyndt at tale højt i en videofon og vendte igen opmærksomheden mod drengen.
"jeg vil helst forblive udenfor mediernes opmærksomhed"
forklarede han og lagde sin computer ned i tasken.

"og det samme vil jeg gerne, og hvis jeg skal designe et våben, så ksla jeg nok lave et men det bliver kun et som kan få personerne til at sove i 2-4 timer hvilket burde være nok" sgade Yamanagi og ville forhin dre så meget død som han kunne.

Dean nikkede til Yamanagi.
Så kiggede han på Chad "vi finde ren eller anden forsklædning til dig" sagde han så "du bliver nød til at tage med, du skal åbne portene og den slags".
Han kiggede kiggede på mandens overdækkede ansigt, han ville sikkerrt sige at han alligevel ikke ønskede det og så videre "der er store penge i det".

"pengene er ligemeget, men det er mere det selv uden min hjkælp vil du gøre det, så jeg bliver nød til at hjælpe dig for at sikre at der er så få dødsfald som muligt" sagde Yamanagi til ham, han havde regnet ud at den knægt var klog, men hanh vade også fundet sdvagheden ved at se på hans krop fysisk

"Og hvad får du så ud af det?"
Spurgte Chad og gned sine øjne, der på et øjeblik var blevet røde som tomater.
"ud over at kunne se frem til et meget langt fængselsophold?"
han lænede sig frem, da han sagde det.
"og hvorfor skulle jeg indvilge i at sætte mit eget liv over styr?"

"Nå men vil du mig nået som kom over til den her adresse og løs koden på det her våben" sagde Yamanagi, mens han rejsdte sig, han gad ikek det her mere, han ville også lige hjem og designe det våben som de skulle bruge. Koden var i detajlerne på papiret og adressen var Walla gade hus nr 117




///out

Dean kiggede efter Yamanagi da han gik.
Så vendte han blikket mod Chad "fordi jeg sandsynligvis er en af de eneste der kan udføre denne plan fejlfrit" sagde Dean "det er let tjente penge hvis alt går glat".
Dean betragtede Chad "Din ven kan ikke lide mord" sagde han med et smil spillende over eæberne "og du er allergisk oer for..." Dean kigegede rundt "pels..." gættede han så "toptjekkede forbrydere":

Chad lo lavt.
"du regner kunst for skidt..."
han kunne heller ikke lide mord, han havde det faktisk bedst uden overhovedet at have indflydelse på andre mennesker. internettet var hans bedste kommuniaktion med andre, og når folk så hans kunst og kaldte det internetsvindel, blev han hoven.
"jeg har det bedst med at udføre mine små.. forbrydelser"
der var et vrængende tonefald over hans ord.
"på sikker afstand."