Venter

Green stoppede midt på dens tore plads.
Han havde lige drønnet oppe fra palæet, herned.
Han havde været der på ingen tid.
Han smilte og lænte sig tilbagepå sin scooter.
Han skulle mødes med Lea igen, de thavde han faktisk ventet på, uden helt at være klar over det.

Hun bremsede hårdt op og sprang af. gennem hjelmens visir kunne hun ikke se ham, men da hun trak den af og glattede sit hår fik hun øje på ham. han så helt almindelig ud. næsten.
"hey"
hun trak scooteren efter sig.

Han smilte da han så hende.
"Hey" sagde han og rejste sig op.
Han klappede som scooter med den ene hånd.
"Tak har fungeret fejlfrit siden du reparerede den".

"havde du ventet andet?"
spurgte hun kvikt og hængte sin hjelm over styret på sin egen scooter. idag var hun ren, men scooteren var lidt beskidt. alligevel var det tydeligt, at hun var stolt af den. den lignede enhver anden scooter, havde bare stadig gear, der ellers var frygteligt forældet.

Han rystede hurtigt på hovedet "Selvfølgelig ikke".
Han smilte til hende "Vil du med ud og...have noget frokost?" han strakte sig "jeg giver".
Han strøg en hånd gennem håret "bare lidt senere".

"det lyder meget godt..."
hun smilede bredere.
"kender du et godt sted? jeg er ikke stedkendt?"
hun lagde armene over kors. hendes scooter svævede et par centimeter over jorden bag hende.

Jack kom kørende i sin store sorte bil han fortalte chauføren han skulle stoppe og han steg ud.
Han havde valgt at tage til guvenør pladsen fordig der altid herskede liv og glade dage.
Da han havde set sig lidt om så han to personer stå op af deres scootere og snakke.
Efter at have gået lidt rundt på pladsen satte han sig på en bænk for at slappe af.

"Der ligger en god cafe, hernede" han smilte til hende. Så så han den sorte bil. "Hmm" sagde han langsomt "jeg kender nok fyren, han ser rig ud, hvis jeg kender ham, må han ikke se os sammen, min far slår mig uden tvivl halvt fordærvet, hvis han ved jeg snakker med..." han holdt en pause "en fra de dårligere kvartere".

hun kiggede alvorligt på ham. hun regnede ikke med, at Greens far slog ham. det ville give alt for dårlig pr. men måske en eller anden anden form for afstraffelse.
"okay..."
hun vendte ryggen halvt til ham og tog sin planlægger frem, som om hun var optaget af noget andet.
"du..? ser jeg ud som en.. fra et af de dårlige kvarterer?"
spurgte hun forsigtigt med munden snerpet sammen.

"Det..øh...var ikke det jeg mente" sagde han, uden et at vide hvordan han skulle gribe det an "men din scooter, er jo ikke...du ved..".
Han bed sig stille i læben og satte sig på sin scooter "Dit tøj er ikke af silke, og du ligne rikke en møgforkælet møgunge".
Efter de sidste og kiggede han hen imod Jack for at se om han kendte ham.

hun lo stille. hendes hår faldt frem over hendes ansigt.
"da jeg så dig først, vidste jeg, at du ikke var fra mit kvarter..."
hun strøg en blank sort tot tilbage.
"De fleste stryger fra skygge til skygge og trækker blank ved første tiltale..."
hun kiggede på den sorte bil.
"Den er godt nok fed..."
sagde hun stille, mest til sig selv. ((går ud fra, at den kan flyve))

Jack så at green og lea havde kigget på hans bil så han gik hen for at deltage i samtalen.
''hej med jer'' sagde jack da han var kommet hen til lea og green.
''I kiggede meget på min bil så jeg kom lige for at sige hej'' sagde jack og smilte.

Zaya kom rullende ind på guvernørpladsen i gå-tempo. Bag hende traskede Marlin, og på hendes skulder sad Topper og skuede ud over pladsen.
Stop liiige en halv.
"Er det bare mig, eller er det Guvernørens søn der står der?" mumlede hun og gloede åbenlyst på Green.
"Det tror jeg ikke du skal regne med," sagde Marlin med det, der i robotforstand ville kunne betegnes som et suk. Zaya kiggede efter. Jo, det var ganske vidst ham.
Uden at gøre sig bemærket, rullede hun en lille smule nærmere, så hun nu stod omkring 15 meter væk. Det var ikke hver dag hun så sådan en "berømthed".

"hm?"
Lea så op fra sin planlægger i påtaget overraskelse. så blev hendes øjne lidt større. ham havde hun set på tv. hun havde ikke genkendt Green, men det var fordi politik interesserede hende i lige så høj grad, som regnorme gjorde. nul og niks. men ham her. han havde 100% været med i en eller anden dokumentarfilm om robotter. hans navn var midlertidigt væk, men hun vidste bare, at han var en af de helt store kanoner.
"øh jah.. den er mega fed..."
hun smilede svagt og knækkede nervøst fingre. hvis nogen kunne skaffe hende en karriere indenfor teknologi, så ville det være ham. måske kunne Green endda ligge et godt ord ind for hende. hun skottede nervøst til ham, for at se, om han kendte manden.

Green undsøgte hurtigt sit kartotek af personer.
Han havde set fyren før, havde de tikke været til et åbniongsarrangement for en Robot A/Sfabrik?
Han kiggede på Jack "Arbejder du for Robot A/S?" spurgte han så "eller er du politiker?".
Green tænkte sig lidt om "Du ejer robot a/s ikke?" sagde han så pludselig "Jack..ikke?".
Han smilte, glad over at han havde husket det "Jeg er Green Leak" sagde han og rakte en hånd frem "guvenørens søn".
Green havd eendnu ikke bemærket Zaya.

''Ja jeg hedder jack og jeg ejer robotics A/S hehe'' jack smilede.
han tog greens ånd og rystede den ''jeg har hørt meget om dig og din far''.
Jack kiggede over på lea og spurte ''og hvem er du så ?'' jack smilede.
''Er du en af greens venner ?''.
''åh og green kig lige bagud der er en bag dig'' jack grinede lidt.

Zaya, der først havde været optaget af Green, så nu hvem det var han talte med.
"Oh my god," kunne hun ikke stoppe sig selv fra at udbryde. Det var Jack Mangoon! Selveste ejeren af Robotics A/S! Hendes blik gled til kvinden som udgjorde den tredje del af gruppen. Zaya kendte hende ikke, men hun var sikkert også en af de store.

Lea valgte at overhøre Jacks spørgsmål og vendte sig i stedet for at se, hvad han hentydede til. Der stod en ret ung pige og stirrede åbenlyst på dem. det var en helt fremmed følelse for hende, og hun følte sig virkelig malplaceret. hun flyttede nervøst på fødderne og så på Green. hvad skulle hun svare, når Jack Mangoon, som hun aldrig havde drømt om at møde, igen spurgte, hvem hun var.

"Hende der?" Green nikkede langsomt "ja...ja det er det".
Han smilte til Jack og kiggede sig over skulderen.
Han lo, pigen så ud til at have genkendt, ihvertfald en af dem.
Det var sikkert en af Jacks fans, Green var rig og berømt, men han havde ikke fans på samme måde som den berømte robotdesigner havde.
Green var vandt til at folk kiggede på ham, men han følte sig ærlig talt en smule trykket af situationen, selvom han ikke viste det. Han stod sammen med Lea, og uanset hvad, så lignede hun altså ikke en rigmandsadatter. En pige bag ham, stod og stirrede åbenlyst på dem, og Jack havde lige fået at vide at Green og Lea var venner.

Jack kiggede hurtigt på klokken og råbte '' ER DEN SÅ MANGE ?!?! ''.
''I må meget undskylde men bliver nød til at gå'' sagde jack .
''Hvis i vil kontate mig så brug denne hologramrobot den er lige blevet færdigudviklet nå men jeg må videre'' sagde jack og smed tre flade runde dimser ned på jorden hvor der var en knap på siden.
Jack skyndte sig hen til bilen og kørte hurtigt afsted.

Lea samlede den ene op. hun vejede den i hånden og studerede den. enkelt design og godt stærkt materiale. hun kiggede efter bildesigneren og så på Green. hendes smil var lidt forvirret. pigen blev stående. der var jo også tre holobotter. hun samlede en til op og tog et skridt frem mod pigen, som om hun ville give hende den runde ting.

((robot ikke bil))

da tingen blev samlet op kom der ligpludselig 3 metalben ud fra den og der kom en slags lampe ud på siden lidt ligesom et slags øje.
Tingen var ikke meget større en en hånd

((hsuk at skrive //out//))

Green samlede en af dem op.
Han studerede den kort "Vi har ikke engang sådan nogle oppe i palæet, de må være MEGET nye".
Han smitle til Lea og betragtede den nyankomne.
Så gik han hen til hende "Hej" sagde han og rakte hånden frem mod hende.

//unskyld jeg er langsom >.<//

Zaya tog overrumlet fat i holobotten med venstre hånd, og tog Greens hånd med højre. Hendes øjne var store af overraskelse og begejstring.
"Øh.." begyndte hun, inden det gik op for hende at de nok forventede et rigtigt ord. "Hej." Og da hun følte at der måske blev forventet mere af hende, fortsatte hun med at præsentere sig. "Zaya,"