Venter

Tjeneren kom hen og Green bestilte en kop varm kakao, et glas vand og en sandwich.
Tjeneren kiggede skeptisk på Lea "Det er altså ret dyrt.." sagde hans stille. Green sendte ham et dræberblik, og tjeneren gik hurtigt videre til Leas betilling.

"undskyld mig, men jeg tror der er nogen her, der er dårligt opdraget..."
Kommenterede Lea højt. indvendigt spruttede hun af raseri, men hendes facade var kold som is, og der skete et synligt skift med hendes udstråling. før virkede hun afslappet og venlig, som om hun var klar til at kaste sig ud i hele verden og være ligeglad med alle regler. nu var hendes ansigt udtryksløst og virkede uhyggelig hovent. den mine hun havde brugt, da Green spurgte, hvor den rigtige mekaniker var henne, bare tydeligere.
hun bestilte en kop kakao og en lille sandwitch, mens hun nedstirrede tjeneren, der næsten vred sig under hendes blik.

Green kiggede næsten unskyldende på hende "jeg beklager men, rige folk..." han kigged epå sine hænder "har en tindens til at blive snobbede".
Han kiggede på hende med et skævt smil "foreskempel ikke tro på at en kvinde kan være mekaniker".

"Desværre er det ikke alle, der ved, hvordan man begår sig..."
snappede hun af tjeneren, der næsten flygtede ud i køkkenet.
"er det virkelig så let at se?"
spurgte hun mat og hvilede hovedet i hænderne. hun vidste ikke om hun ville blive glad for hans svar, ligemeget, hvad det var. han var selv tydeligvis ikke fra gademiljøet, men fra toppen af skyskraperne. deroppe, hvor solen altid skinnede. den gamle New york var nu næsten fire kilometer høj, og ingen vidste helt, hvad der skete i de nederste lag. der kom aldrig CUV eller sikkerhedsvæsnet, og Lea regnede ikke med, at nogen af de mennesker, der levede i det evige mørke var med i folkeregistrene. faktisk troede hun, at poilitikerne prøvede at glemme, at de overhovedet fandtes.

Green kiggede på hende "jeg er ked af det, men de folk der kommer her, går i smokings og kommandere med tjenerne".
Han kiggede på hende "det betyder ikke noget, han er bare en dum tjener". Han kiggede på hende.

hun nikkede let og lagde avisen ud foran sig. hun var på en måde bange for at det havde lavet en slags kløft mellem dem. som om han syntes, at hun var noget ulækkert fra kloakken, som han ved en fejl havde fået under skoen, og som helst bare skulle af i den nærmeste skraldespand. men sådan var han ikke vel? hun knækkede rastløst fingre, da tjeneren kom med to kakaoer og sandwitches.

Green tog en bid af sin sandwich og lænte sig tilbage. Han vidste ikke helt hvad han skulle stille op. Hun var, forståeligt nok, træt af at blvie kaldt fattig. Han kiggede på hende med et smil, han åbnede munden, men lukkede den så igen.

hun rørte langsomt rundt i kakaoen og studerede hans træk. han smilede. ikke bedrevidende eller hovent. bare venligt. han var ret pæn, syntes hun. og så så han kvik ud. hun slap sin teske og stemte fingerspidserne mod hinanden. hvad skulle hun sige? hun vidste ikke, hvad han gik op i. hun følte sig lidt dum og underlegen. men samtidig ikke.
"hører du musik?"

Green nikkede "mest rock og tekno, men eftersom det ikke passer sig i de kredse jeg færdes i bliver det normalt noget klassisk noget".
Han trak på skuldrene.

hun nikkede forstående og rørte igen rundt. hun havde ikke rigtig noget at tilføje. hun vidste heller ikke, hvordan han skulle tiltales. hans kredse gjorde hende også usikker på sig selv. men han kunne vel ikke gøre for det? hun trak lidt i en tot af sit hår og kiggede på ham.

Han lo sagte "Guvenørens åh så fantastiske søn" han smilte til hende "alle er nervøse, men faktisk er jeg ikke så meget anderledes en jer, det er kun blodet der gør det".
Han kiggede på hende "nogle gange.." begyndte han langsomt "nogle gange, ville jeg ønske, jeg ikke var guvenørens søn".

"hvorfor dog?"
spurgte hun og blev pludselig nærværende. han kunne sagtens sige, at han var som alle andre. men det, at han faktisk ønskede at være det, var noget helt andet. det måtte da være en drøm. okay. hun ville ikke selv kunne lide at være den førende politikers datter. men det var jo noget andet?

"Fordi..." ha tog en dyb indånding "der er jo ingen der behandler mig normalt, jeg kan ikke få normale venner eller..." han sukkede "jeg kan bare ikke leve et normalt liv".
Han teka på skuldrene "og folk synes jeg er en møgunge fordi jeg elsker fart, det passer sig bare ikke for min klasse".
Han kiggede på hende "livet er nogle gange ldit for sødt".